torsdag den 27. november 2008

Identificering af en bjælkes retning – Start og End

Når man sidder og projekterer i eksempelvis Revit Structure og har med bjælker at gøre, kan det være en stridsom proces at gennemskue i hvilken retning disse er tegnet – altså hvad der er bjælkens Startpunkt og hvad der er bjælkens Endepunkt – specielt hvis man sidder og skal forlænge bjælker henover nogle søjler, således at samlingerne kommer til at se ”rigtige” ud.



På nuværende tidspunkt er det kun muligt at få bjælkens retning vist ved at åbne for Element Properties, og her vælge ”Moment Connection Start (eller End)” i bjælkens Instance Parametre, for på den måde at få tilknyttet et symbol i den valgte bjælkeende.
Dette kan godt være en lidt ineffektiv og besværlig måde at arbejde på.





En lidt mere elegant løsning på dette problem kan være som følger:

Udvælg bjælken og vælg herefter ”Edit Family”.

Tilknyt i Family’en en Control – "Horizontal symbol (single arrow)" på Ref. Plane, for på den måde at visualisere bjælkens retning – i dette tilfælde angiver pilens retning hvorfra bjælken starter og hvortil den spænder (fremgår i Family’en af ”Start Extension Calculation-parameteren”)





Herefter vælges ”Load Into Project”, for på den måde at overskrive den eksisterende Family, og når bjælken herefter vælges, fremkommer den ønskede retningspil.



Bemærkning vedr. “Beam Systems”
I det viste eksempel er de indvendige bjælker oprettet i et “Beam System”, og hvis jeg klikker på en af bjælkerne i dette, vises den ønskede pil ikke...?



Den kommer først frem, når bjælken ikke mere er ”Pinned” – så ”Unpin” bjælken, og retningen vises - hvorefter bjælken kan "Pinnes" igen!



NOTE:
Rent teknisk bruges denne “Control” som en funktion til at rotere og spejle geometri i en Family, men på grund af nogle begrænsninger i Revit’s ”Structural Framing Family’s (*.rfa)” vedr. spejling og rotation af bjælker, så er det muligt at placere den nævnte kontrol, men den kan i realiteten ikke hverken spejle eller rotere den pågældende bjælke.

onsdag den 26. november 2008

Web Update #3

Der er nu frigivet nye Web Updates til alle tre Revit produkter. Der er 32 og 64 bit versioner tilgængelig på følgende links.

Revit Architecture Download
Revit Structure Download
Revit MEP Download

Husk at læse de medfølgende installationsdokumenter, som er tilgængelig på i form af PDF samme sted.

Brug af ”Cut”

Et lille tip til Revit generelt. Ind imellem ”driller” objekterne i Revit – de vil ikke vises på den rigtige måde i forhold til, hvordan de vises i et andet projekt, eller de ændres ikke korrekt i henhold til indstillingerne i Visibility/Graphics, og det selvom indstillingerne i ét projekt er fuldstændig det samme som indstillingerne i et andet projekt.

Prøv at bruge ”Cut (ctrl + X)” og indsæt herefter objektet på samme sted igen



På denne måde opdateres objektet og genopbygger dets forbindelse til databasen. Jeg kan ikke anbefale at anvende denne metode på et helt projekt, men hvis det drejer sig om et mindre antal objekter, der opfører sig underligt, eller man ikke kan gennemskue, hvorfor der vedbliver at fremkommer advarsler, så kan dette tip afhjælpe problemet.

NOTE:
Man bør lige holde sig for øje, at ved at benytte denne metode, bliver objekterne tildelt et nyt ID ved indsættelse.

søndag den 23. november 2008

Er nyeste Web Update installeret?

Dette tip handler om at se hvilken version (Build) Revit, der er installaret. Det er meget enkelt.



Tryk på rullemenuen Help og vælg About Revit 2009... Alt efter hvilket program det drejer sig om skal der stå Architecture, Structure eller MEP mellem Revit og 2009.




Øverst i dialogboksen vises datoen for den Build, som er installeret.


For at få uddybende informationer omkring hvilken Update denne Build tilhører kan disse informationer findes under Product Information. Herunder står der hvilken Service Pack, som er installeret.

søndag den 16. november 2008

Revit Erfa

NTI CADcenter A/S har, på opfordring fra Revit brugere, taget initiativ til at oprette Revit Erfa gruppen.

Erfa gruppen består af Revit brugere fra hele landet og har til formål at dele erfaringer samt skabe fælles grundlag for bl.a. navngivning af Families. Dette er vigtigt for især samarbejdet og deling af Content mellem virksomhederne.

Næste Erfa møde finder sted i Odense tirsdag den 25. november 2008 og alle brugere af Revit platformen er meget velkomne til at deltage i Erfa gruppen.

For tilmelding kontakt Ole Mathiasen. Se nedenstående link.

Revit Erfa

Der er stor opbakning til Revit Erfa gruppen og vi håber at flere ønsker at tage del i denne succes.

torsdag den 13. november 2008

Tilpasning af Family Template

Det kan være en stor fordel at gemme sine egne Templates til Families. Eksempelvis en Door family med tilpasset faste Parametre og Shared Parameters. Templaten skabes ved at omdøbe en *.rfa fil til *.rft. Det der er en smule uhensigtsmæssigt er, at man efterfølgende ikke kan slette eksempelvis Solids, Modellines, Symboliclines og Ref. Lines. Altså, udpeges et sådant objekt efterfulgt af et klik på delete, så sker der ingenting, ØV. Dette har længe afhold mig fra at inkludere netop Symboliclines i mine Families.

Foreløbig har jeg ingen løsning på hvordan en Solid slettes. Men her kommer tippet så, Modellines, Symboliclines og Ref. Lines kan slettes på følgende måde:

  1. Udpeg objektet.
  2. Udpeg objektets temporary length-dimension.
  3. Skriv 0 og klik enter.
  4. Herefter kommer der en advarsel om at linjen nu er for kort, returnér med Delete Element(s).
  5. Linjen er nu slettet.

God fornøjelse med at skabe tilpassede Families med Symboliclines, der er masser af tid at spare her.

tirsdag den 11. november 2008

Split Segment

Når der dannes snit i et projektmateriale, kan der være tilfælde, hvor man gerne vil lave snittet forskudt. I Revit findes der et værktøj der hedder Split Segment, som ligger i optionbaren når snitlinjen markeres.

1-Placer et snit i planview.
2-Udpeg snitlinjen og vælg Split Section i Option Baren.

3-Klik med musen omtrent der hvor snittet skal forskydes, og træk i den ønskede retning.
4-Efterfølgende kan snittet justeres ved hjælp af pilene på snitlinjen.

Når denne metode anvendes, kunne man meget nemt fristes til at udnytte den til at forskyde snittet i selve snittet igen. Eksempelvis kunne det forskydes ved etageadskillelsen. Dette er dog kun muligt hvis det ikke er splittet i Planview i forvejen.
Bemærk også Gaps in Element knappen som kan trække og dele selve snitlinjen grafisk.


søndag den 9. november 2008

Content download

Flere spørger efter Content til Revit produkterne. Når programmet installeres følger nogle Families med. For standard installationen af Revit Architecture er stien som følger:

C:\Documents and Settings\All Users\Application Data\Autodesk\RAC 2009\Metric Library

For jer, der har installeret Update 2 til Revit, (link findes på denne blog), findes nogle ekstra Families på nedenstående sti:

C:\Documents and Settings\All Users\Application Data\Autodesk\RAC 2009\Metric Library_SP2

RAC skal ændres til RST eller RME for henholdsvis Revit Structure og Revit MEP.

En alternativ måde til at finde Content er via Autodesk Seek. Denne metode er vist i videoen, som findes i linket nedenfor.

Download video

Jeg håber at I kan få glæde af dette og der er selvfølgelig også mulighed for at finde Content mange andre steder på Internettet.

God fornøjelse.

mandag den 3. november 2008

Trick til Duplicate...

Som bruger af AutoCAD er jeg vant til at benytte tastaturgenveje og derfor dette trick til at lave en kopi af en type via Element Properties i Revit.

Markér en Family, tryk PR for Element Properties, E for Edit/New og Alt+D for Duplicate.

Altså P-R-E-Alt+D og der er skabt en kopi. Det er da enkelt.

Grunden til at tastaturgenvejen PR aktivere Element Properties, skyldes indstillingerne i filen KeyboardShortcuts.txt. Denne kan editeres og beskrivelse af hvordan dette gøres findes i filen. For en standard installation findes stien nedenfor.

C:\Program Files\Revit Architecture 2009\Program\KeyboardShortcuts.txt

Husk at lave en kopi så det altid er muligt at genskabe den originale fil. For Revit Structure og Revit MEP skal stien ændres til at indeholde disse navne.

4. NOVEMBER 2008

Et par tilføjelser til tippet fra igår.

Alt efter hvilken Family type, som er valgt, er det muligt at vælge mellem Load og Edit/New i Element Properties. Load er også tilgængelig under Edit/New og som med AutoCAD så er der også her forskellige tasteturgenveje for at aktivere samme funktion.

P-R-E-Alt+L og P-R-Enter resulterer i Load hvis Load er muligt. Argumentet for at benytte førstnævnte er ligheden med genvejen for Duplicate, se ovenfor, og hvis Load ikke er muligt (for eksempel med vægge og tage) så giver P-R-Enter Duplicate og genvejen er derfor varierende.

P-R-E-Alt+R aktiverer Rename af Family typen.

Jeg er blevet spurgt om en genvej til Structure funktionen for vægge (eller tage og gulve) i Element Properties under Edit/New. Efter lidt forsøg har jeg fundet en måde at tilgå funktionen på.

P-R-E-4 x Tabulator-Space

Enter fremfor Space kan ikke bruges og genvejens længde gør den måske til en omvej men muligheden er der.

Hvis du finder en enklere eller andre spændende genveje så skriv dem som kommentarer og del med os andre.

søndag den 2. november 2008

Revit Maksimeret

Søndag eftermiddag... der skal lige kigges på lidt Revit funktioner, og så sker det, man har fået nok af at skulle klikke på Maksimer kanppen hver evig eneste gang Revit åbnes. OK jeg giver den 5 min. men så skal det også være løst. Resultat efter 2 min. Vælg Egenskaber på dit foretrukne Revit Start ikon og indstil Kør: til Maksimeret. Så starter Revit fint op i maksimeret tilstand... Pyhh endelig! Det skulle jeg have gjort for LANG tid siden. God søndag til alle!